Fremtidens Læring i Herning
I dette afsnit har vi besøg af Niels Lynnerup til en snak om temaet “Skoler & Specialtilbud”.
En samtale med Niels Lynnerup om fremtidens læring, skoler og specialtilbud i Herning Kommune.
Show Notes
I dette afsnit af “Dialog på Heden” taler vi med Niels Lynnerup, som er formand for Herningegnens Lærerforening, om hverdagen i folkeskolen. Lyt med og hør, hvorfor mange lærere føler sig som et stræklagen, der bliver spændt ud over en alt for stor seng, når de skal favne alle elever i klassen. Niels giver sit konkrete bud på, hvordan en investering i fællesskabet kan være løsningen for både elever og lærere. Han kommer også med sit bedste råd til forældre, der ønsker at bidrage positivt til skolens udvikling, og deler sit vigtigste budskab til de politikere, der skal forme fremtidens skole efter det kommende kommunalvalg. Alt det og mere til i dette afsnit af “Dialog på Heden”.